Seng med opbevaring (2024 guide) – Alt du skal vide om senge med skuffer eller magasin
Mangler du plads soveværelset? Så kan du overveje at skabe et overskueligt og behageligt sovemiljø ved at vælge en seng med opbevaring. Dette er en ganske populær sengetype her i Danmark, og der er således mange gode muligheder på markedet.
Senge med opbevaring er en smart løsning, der kombinerer komfort og praktisk anvendelighed. I denne guide får du et overblik over forskellige specifikke sengetyper samt tips til at vælge den perfekte seng. Hermed vil du kunne komme til nemt at gemme sengetøj, vintertøj, store puder og lignende af vejen.
Læs videre og opdag hvordan optimal udnyttelse af plads kan se ud!
Populære produkter: Forskellige typer af senge med opbevaring
Kan du ikke få plads til alle dine ting i din kommode eller dit klædeskab? Fortvivl ikke – der findes heldigvis gode muligheder for at opbevare dine ting i din seng. På den måde kan du nemt få en smart og pladsbesparende løsning til soveværelse, gæsteværelse eller børneværelset.
Uanset om du bor småt eller blot ønsker en mere organiseret soveplads, vil senge med opbevaring kunne hjælpe dig med praktisk opbevaring, uden at du behøver at gå på kompromis med komfort eller design.
Multifunktionelle løsninger (eksempelvis sovesofaer)
Multifunktionelle løsninger – såsom sovesofaer – skaber i praksis ekstra plads i hjemmet.
En sovesofa / sofaseng kombinerer en behagelig seng med en praktisk sofa. For når den ikke bruges som seng, kan den give gode siddepladser. Med et enkelt træk omdannes stuen således let til et gæsteværelse.
Sovesofaer er ideelle til små lejligheder eller værelser, hvor hvert kvadratmeter tæller – f.eks. til husets teenager. Når sovesofaen slås ud, kan den fx have en liggeflade på 100 x 200, 120 x 200, 140 x 200 eller 150 x 200 cm. Der findes dog også større udgaver – f.eks. på 180 x 200 cm.
Sovesofaer tilbyder imidlertid mere end blot en seng og en sofa. Nogle modeller har således også indbygget opbevaringsrum / magasin, hvor du kan gemme sengetøj og sofaens rygpuder væk. Dette gør sovesofaen til en smart løsning for de, der ønsker at minimere rod og maksimere funktionaliteten i deres boligindretning.
Ønsker du at øge komforten, kan du evt. tilføje en topmadras til din sovesofa.
Sovesofaer findes i mange størrelser – lige fra kompakte enkeltsenge til dobbeltsenge. Og de findes desuden i mange designs, så de kan matche ethvert hjem.
Seng med skuffer eller magasin
En seng med skuffer eller magasin er god til at udnytte pladsen under din seng optimalt. Du kan fx vælge mellem udtrækkelige skuffer til diverse småting eller et integreret magasin til store genstande.
Sengetypen giver dig ekstra opbevaringsplads uden at optage mere gulvareal i dit soveværelse. Mange foretrækker derfor denne type seng i små rum, hvor hver kvadratmeter tæller.
Seng med skuffer
Vælger du en sengetype med skuffer, får du en funktionel og stilfuld løsning, der passer perfekt ind i mange moderne hjem. Disse smarte senge kommer i mange størrelser – lige fra enkeltsenge til trekvartsenge og dobbeltsenge.
Den danske møbelfabrik Jabo laver flotte sengerammer med skuffer. I selve trærammen er der indbygget praktiske skuffer, som kan tilgås fra begge sider af sengen.
En lidt billigere løsning i samme stil kunne være modellen Messina, som er en sengeramme, der ligeledes er fremstillet i træ.
Overvej også Brimnes (kommer bl.a. som en smart dobbeltseng med skuffer).
Eller hvad med Nordli, som er et prisvenligt sengestel fra IKEA, som eksempelvis kommer i en variant, der har 3 rummelige skuffer og en liggeflade på 90×200 cm. Denne model er bl.a. fremstillet i træfiberplader og findes i hvid og mørkegrå (madras sælges separat).
Foretrækker du en polstret variant, kan du overveje Idanäs fra IKEA. Dette er en smart skuffeseng, som er forsynet med skuffer der skjuler sig i sengestellet.
Seng med magasin
Du kan også overveje en boxmadras med magasin (såkaldt magasinboks).
I disse modeller er magasinet integreret i sengens sengebund / sengeramme, og du skal blot løfte op i den ene side af madrassen for at tilgå det. Et eksempel på denne sengetype er Astrid Fjord, som er en eksklusiv og ergonomisk magasinboks. I denne model er det tilmed muligt at vælge fasthed i madrassen for bedre liggekomfort.
… Det samme gælder Venus-serien fra Bedre Nætter, som findes i mange forskellige størrelser.
Fabrikkens Magasinboks fra Sengefabrikken er ligeledes et oplagt valg. Den tilbyder den perfekte kombination af stilrent design, suveræn liggekomfort og praktisk funktionalitet. Også denne model er forsynet med et indbygget opbevaringsrum / magasin.
Ønsker du en prisvenlig model, kan du kigge nærmere på modellerne Malm fra IKEA eller Nordisk Fjer B90, som findes i flere forskellige størrelser. Sidstnævnte bud kan bl.a. købes hos Bilka.
Boxmadrasser med høje ben
Hvis du ønsker en lidt anderledes tilgang til opbevaring i soveværelset, kan boxmadrasser med høje ben være løsningen. Disse senge hæver madrassen betydeligt fra gulvet, hvilket giver ekstra plads nedenunder til opmagasinering.
Med høje sengeben bliver det nemmere end nogensinde at udnytte rummet under sengen uden at skulle gå på kompromis med æstetikken i dit soveværelse. Høje ben giver også sengen et mere luftigt look, hvilket kan være med til at skabe en følelse af mere plads i mindre værelser.
Uanset om du vælger en model fra JYSK, IKEA eller en anden forhandler, kan denne type seng virkelig transformere dit soveværelse og give dig de ekstra opbevaringsmuligheder, du har brug for.
En høj / hævet seng giver f.eks. mulighed for at placere en sengeskuffe eller bedroller (praktiske opbevaringskasser på hjul) under sengen.
Sengeskuffer / rulleskuffer er praktiske til opbevaring af sengetøj, sengetæppe, tøj, sko og meget mere. Du kan f.eks. kigge nærmere på Huma Premium boxmadrassen, hvis du ønsker en god høj boks.
Kontinentalsenge med opbevaring
Ønsker du en kontinentalseng med opbevaring, er udvalget generelt ikke så stort.
En kontinentalseng er at regne for en kvalitetsseng med særligt fokus på støtte og liggekomfort. Dette betyder, at der sjældent er plads til opbevaring i selve sengen.
Der findes dog kontinentalsenge med integreret opbevaring på markedet – f.eks. Modellen Gold fra Jysk. Alternativt kan der selvfølgelig også her placeres bedrollers under sengen, såfremt den er placeret på tilpas høje ben.
Børneseng med opbevaring
Skal der orden på børneværelset, så er det oplagt at vælge en barneseng / juniorseng med opbevaring.
Der findes mange gode sengeløsninger, som kan være praktiske til dit barn. Det kunne f.eks. være en gammeldags briks (skibsbriks) med skuffer samt en køjeseng eller højseng med integreret reol, skrivebord eller lignende. Godt fortalt er der altså mange sengeløsninger på markedet, der passer perfekt til små værelser.
Foretrækker du en simpel seng med mange anvendelsesmuligheder og gode opbevaringsløsninger, kan du kigge nærmere på Släkt fra IKEA. Til denne model kan du f.eks. vælge praktiske skuffer på hjul eller udtræk, så sengen kan fungere som udtræksseng.
Flexa sengene, som bl.a. forhandles hos ILVA, er et andet eksempel på et brand med multifunktionelle senge, der passer bedst til familiens mindste.
De mest gængse størrelser
I jagten på den perfekte seng med opbevaring, er det vigtigt, at du overvejer hvilke dimensioner, der vil være ideelle til netop dit rum. Kort sagt: Er du på udkig efter en enkeltmandsseng, en trekvartseng eller en dobbeltseng?
Enkeltseng (fx 80×200 og 90×200)
Standardmålet for en enkeltseng er 90×200 cm, hvilket passer perfekt til børneværelset eller som en smal sengeløsning for en voksen – eksempelvis til gæsteværelset.
Du kan imidlertid også finde en enkeltmands-seng i de smallere mål på 70×200 og 80×200 cm, ligesom der findes bredere modeller på 100×200, 105×200 og 110×200 cm. Mange af målene er specialmål, og det er således langt fra alle sengetyper, der fremstilles i netop disse størrelser.
En enkeltseng med opbevaring kan f.eks. være en briks eller boksmadras (boxseng).
En justerbar elevationsseng med opbevaring hører til sjældenhederne, da der i denne sengetype samtidig skal være plads til en hydraulisk motor og lamelbund. Du kan dog naturligvis prøve at kigge efter en model med så meget ekstra højde, at det måske vil være muligt at placere skuffer, kasser eller lignende under sengen. Ligeledes kan det nævnes, at elevationssenge ofte kommer med en lille sidelomme. I denne lomme kan eksempelvis fjernbetjeningen placeres.
Trekvartseng (120×200 og 140×200)
For par eller de enkeltpersoner der ønsker mere plads, er en trekvart-seng / halvanden-mands-seng (fx med mål på 120 x 200 og 140 x 200 cm) et populært valg. Denne størrelse både giver nemlig både god sovekomfort og praktisk opbevaring.
Indenfor denne sengestørrelse finder du mange forskellige sovesofaer med magasin. Desuden findes der både boxmadrasser og kontinentalsenge med opbevaring, som måler eksempelvis 140×200 cm.
Dobbeltseng (160×200 og 180×200)
En traditionel dobbeltseng måler gerne 160×200 cm eller 180×200 cm. Der findes dog også king size luksussenge på 210 x 210 cm.
2-personers senge med opbevaring er typisk kontinentalsenge og boxmadrasser, men der findes også sovesofaer i disse mål. En dobbelt sovesofa har gerne et stort magasin som kan bruges til sengetøj eller til din garderobe af vintertøj, sko etc.
Andre størrelser
Foruden ovennævnte populære størrelser, findes sengene også i mere specielle mål såsom 150×200 eller 190 x 200 cm.
Ønsker du således at få mere plads, kan du med fordel kigge videre på det store udvalg af senge for en praktisk opbevaringsløsning. Det kunne fx være en kontinental seng med 20 til 40 cm under sengen til placering af opbevaringskasser, skuffer og lignende.
Hvordan vælger du den rigtige opbevaringsseng?
For at finde den perfekte seng med opbevaring, er det vigtigt at overveje pladsforhold, budget og søge bredt på markedet.
Fortsæt læsningen for at få dybdegående indsigt og tips, der vil guide dig i dit valg.
Tag højde for dine pladsbehov
Overvej nøje hvor meget plads du faktisk har til rådighed i dit soveværelse, før du vælger en seng med opbevaring.
Hvis dit rum er lille, kan en seng på eksempelvis 140×200 med smarte skuffer nedenunder være den perfekte løsning. Den giver dig mulighed for at opbevare ting som tøj, sengetøj eller bøger uden at optage yderligere gulvplads. Er pladsen begrænset, eller vil du bare gerne have ekstra opbevaringsmuligheder, så er det værd at overveje en seng med opbevaring, der udnytter hver eneste kvadratcentimeter.
Tjek dimensionerne på de senge, du er interesseret i og mål dit soveværelse nøje. Anbefaling: Husk at tage højde for, at skufferne skal kunne trækkes ud, og der skal være plads til at gå rundt omkring sengen.
Senge med skuffer eller magasin kan være et bud på en moderne og pladsoptimerende løsning. De findes ofte i størrelser som 90×200, 160×200 og 180×200 og kan passe både i det mindre soveværelse og i det rummelige master bedroom.
Vælg den størrelse og type opbevaring, der matcher dine behov og det ledige areal i dit hjem.
Tænk naturligvis også over hvor stor du selv er. Er du en høj person, kan det give mening med en ekstra lang seng, som eksempelvis måler 210 cm i længden. Er du lav, er standardlængden på 200 cm sikkert mere end nok.
Design
En seng med opbevaring skal ikke kun være praktisk – den må også gerne se flot ud. Du bør derfor også tænke over sengens design for at skabe det perfekte sengemiljø.
Overvej f.eks. om din seng skal være i massivt træ, bambus, finér, metal eller om du foretrækker den polstret med stof (måske i velour?).
Med en træseng får du en robust sengeløsning, det japanske design sætter et eksotisk præg på dit soveværelse, en sokkelseng / kasseseng kan virke særligt udtryksfuld osv.
Andre sengetyper, det kunne være værd at overveje, kunne være en sovebriks eller en sammenklappelig slåud seng. Sidstnævnte kan fx komme i form af en skabsseng, som er en form for slå-ud løsning, hvor du har sengen placeret oprejst – i et skab – når den ikke er i brug. Der kan også være tale om en sammenklappelig gæsteseng, der rulles frem efter behov.
Valget af sengedesign har i alle tilfælde en stor betydning for det samlede udtryk i rummet.
Tænk også over farver. Hvad passer ind i dit hjem? Skal sengen være mørk eller lys? Populære farver til senge tæller bl.a. hvid, sort, beige, sandfarvet og mørkegrå.
Overvej også om du ønsker en gavl / hovedgærde, hvis du er på jagt efter eksempelvis en kontinentalseng eller boxmadras. En gavl til sengen kan se flot ud, ligesom den kan rumme opbevaring.
Sæt et budget og undersøg markedet
At fastlægge et budget er afgørende, før du kaster dig ud i jagten på den perfekte seng med opbevaring. Tænk over hvor meget du er villig til at investere i en ny seng, der tilfredsstiller dine behov.
Markedet byder på et væld af muligheder: Fra de mere økonomiske modeller til luksuriøse senge med ekstra stor opbevaringskapacitet. Inddrag faktorer som størrelse og materiale-kvalitet for at sikre, at dit budget matcher dine ønsker.
Udforsk de talrige valgmuligheder online, hvor du kan finde både nye og brugte senge med skuffer eller magasiner. Overvejer du en brugt seng, kan DBA kan være et godt sted at starte din søgning.
Læg mærke til anmeldelser og vurderinger fra tidligere købere for at få indblik i produkternes kvalitet og holdbarhed. Efter grundig søgen – hvor du eksempelvis har læst en relevant test – vil du være bedre rustet til at sammenligne priser og finde de gode løsninger.
Sammenlign priser og find populære forhandlere
At vælge den rigtige seng med opbevaring handler ikke kun om stil og komfort men også om at finde det bedste tilbud. For hvad hjælper det at finde gode senge, hvis de er alt for dyre ift. dit budget?
De forskellige sengemærker kommer heldigvis i forskellige prisklasser – lige fra billige løsninger til ren luksus. Undersøg derfor markedet grundigt for at sikre dig en god handel hos en god forhandler.
Her får du nogle tips:
- Start din søgning online hvor du hurtigt kan danne dig et overblik over priserne på de modeller, der er til salg.
- Tjek om du kan finde en anmeldelse af forhandleren. På Trustpilot kan du eksempelvis lære om andre kunders erfaringer med forskellige forhandlere.
- Besøg eventuelt en fysisk butik hvor du kan se sengene i virkeligheden og teste dem. Alternativt så prioritér webshops som tilbyder en lang prøveperiode, så du kan teste sengen derhjemme.
- Hold øje med udsalg og særlige tilbud på velkendte mærker som Wonderland, Montana og Nocturne.
- Vær opmærksom på ekstra omkostninger ved levering – især hvis du køber en ekstra stor seng (f.eks. 200×200 eller 210×210).
- Overvej at købe brugt fra steder som DBA eller Gul og Gratis for at spare penge uden at gå på kompromis med kvaliteten.
- Sammenlign skuffernes størrelse og magasinernes funktionalitet i forskellige senge.
- Spørg venner eller familie efter anbefalinger – måske har de gode erfaringer med bestemte butikker eller senge.
- Tjek garantien og returpolitikken, inden du foretager dit køb – især når det drejer sig om dyrere sengeopbevarings-løsninger.
- De populære forhandlere tæller eksempelvis Daells Bolighus, Nordic Dream, My Home Møbler og Sengefabrikken.
Byg-selv seng
Byg din egen seng for optimal pladsudnyttelse.
En hjemmebygget seng kan være den perfekte løsning, hvis du gerne vil udnytte pladsen i soveværelset optimalt. Har du mod på et gør-det-selv projekt, kan du overveje muligheden for at designe din egen seng med en skræddersyet opbevaringsløsning.
En hjemmelavet seng kan også være en billig løsning – særligt hvis du vælger en palleseng (bygget ud af en europalle). Mangler du inspiration kan du prøve at søge efter en samlevejledning online. Hermed kan du måske finde gode bud på sengeløsninger, som du selv kan bygge og samle.
Der findes mange muligheder for at bygge fede senge, men du kan også vælge en ombygge en eksisterende sengeløsning – f.eks. bygge videre på en seng fra IKEA. Søg evt. efter sengenavnet i forbindelse med ordet “hack” online for inspiration.
OBS: Når du bygger din egen seng, anbefales det at tænke på sikkerhed – både når du bygger din seng, og når du skal sove i den.
Fordele ved senge med opbevaring
En seng med indbygget opbevaring transformerer din primære hvileplads til et multifunktionelt møbel, der sikrer maksimal udnyttelse af rummet.
Disse senge løfter således soveværelsets organisering til et nyt niveau ved at tilbyde smarte, lettilgængelige løsninger til opbevaring af alt fra sengetøj til sæsonbeklædning.
Bedre udnyttelse af plads
Hvis du mangler ekstra opbevaringsplads i dit hjem, kan en opbevaringsseng være det helt rette valg. Hermed kan du vælge en sengeløsning, som i praksis sikrer ekstra plads i dit hjem.
Med sengeopbevaring får du mulighed for at udnytte hver en kvadratcentimeter i dit soveværelse. Skuffer under sengen giver let adgang til tøj, sengetøj eller andre ting, som ellers ville kræve ekstra skabe eller hylder.
Dette er en smart løsning, der skaber mere luft og åbenhed i rummet ved at eliminere behovet for yderligere møbler.
Ved at vælge en model med skuffeopbevaring, kan du omdanne et lille værelse til et funktionelt og komfortabelt sovemiljø. Sengeløsninger med indbyggede magasiner eller større dybe skuffer gør det nemmere at organisere og holde orden.
Folk, der bor i mindre lejligheder eller hjem med begrænset plads, kan finde disse senge særligt nyttige for at maksimere deres plads.
Let adgang til opbevaring under sengen
Opbevaring under sengen er ikke bare smart. Det er også super nemt at komme til. Forestil dig at du kan trække en skuffe ud, og alt dit tøj eller sengetøj er lige dér, uden at du skal lede i skabe og skuffer rundt omkring i rummet.
Mange senge med opbevaring har brede skuffer, der let glider ind og ud, hvilket gør det let at gemme ting væk og holde styr på dit soveværelse. Og naturligvis kan du få en god nattesøvn samtidig.
Senge med skuffer er også fantastiske til mindre rum, hvor hver kvadratmeter tæller. Du kan let gemme sæsonbestemt tøj eller ekstra dyner under sengen, så du udnytter den ellers spildte plads effektivt.
Skufferne kan være designede, så de passer perfekt under sengerammen, hvilket giver et stilrent look og sikrer, at dine ejendele er beskyttet og støvfri.
Særlig praktisk for børneværelser og andre små rum
Et ryddeligt og godt organiseret soveværelse er afgørende for en god nattesøvn – og det gælder ikke mindst i de mindre rum.
Med en seng med opbevaring får også børneværelset et multifunktionelt møbel, der både er en komfortabel seng og en smart løsning til legesager, tøj eller skolebøger. Hermed kan junior se frem til en sengeløsning, der sikrer både en god nats søvn – og plads til det hele.
I små rum som kollegieværelser eller gæsteværelser er pladsbesparende møbler nøglen til en følelse af mere plads. Tænk over dette når du skal anskaffe en gæsteseng.
En opbevaringsseng på 120×200 eller 140×200 kan være det perfekte valg, da den udnytter hver kvadratcentimeter på gulvet. Dermed maksimeres pladsen, og rummet forbliver åbent og indbydende. Disse senge gør det muligt at gemme alt fra ekstra dyner til sæsonbeklædning væk og kan ikke blot være praktiske men også stilfulde bidrag til indretningen.
Ofte stillede spørgsmål
1. Hvad er en seng med opbevaring?
En seng med opbevaring er en sengeløsning med indbyggede skuffer eller et magasin, hvor du kan gemme ting som sengetøj og tøj af vejen. Dette giver i praksis ekstra plads i dit soveværelse.
Det kan også være en løftet seng (eksempelvis en halvhøj seng eller seng med høje ben), som gør det muligt at opbevare masser af genstande mellem gulv og madras.
2. Hvilke størrelser findes der for senge med opbevaring?
Senge med opbevaring fås i mange størrelser – lige fra små 90 x 200 cm modeller til store 160 x 200 cm modeller. Og endda kæmpe senge på eksempelvis 220 cm i længden.
3. Kan jeg bygge min egen seng med opbevaring?
Ja, du kan lave en DIY seng med opbevaring – f.eks. ved at bygge et stel af paller eller ved at købe beslag og rammer for at skabe din egen unikke løsning.
4. Er senge med opbevaring komfortable for overvægtige personer?
Mange senge med opbevaring er designet til at være robuste og stabile – også for overvægtige.
De kan fx udstyres med en god, fast boxmadras eller springmadras for ekstra komfort.
5. Findes der smarte løsninger indenfor opbevaringssenge til børn?
Absolut! Der findes mange flotte og funktionelle modeller for børn. Det kunne fx være juniorsenge og halvhøje senge, der inkluderer skuffer eller har skabe omkring sig.
6. Hvordan vælger jeg den bedste seng med opbevaring?
Når du skal vælge en seng med opbevaring så kig efter én, der passer til dit værelses størrelse og stil, check anmeldelser for bedst-i-test modeller og overvej hvor meget opbevaringsplads, du har brug for. Overvej også prisen på din kommende seng.
På en hjemmeside som Sengeguruen kan du finde omtaler af forskellige konkrete modeller.
Tænk også over om det virkelig er en opbevaringsseng, der er den rette løsning for dig. Til gæsteværelset kunne pladsen også eksempelvis udnyttes godt vha. en gæsteseng med dertilhørende underseng, der kan trækkes ud.
7. Hvilken seng er bedst?
Verdens bedste seng afhænger naturligvis af øjnene, der ser. Grundlæggende handler det om at finde en model, som lever op til dine krav angående forhold som opbevaringsplads, støtte, liggekomfort, design, holdbarhed og pris.
8. Hvad koster en god seng?
En god opbevaringsseng kan koste alt fra få tusinde kroner til op på den gode side af 50.000 kr. Nogle forhold der kan have stor betydning for prisen er brand, materialevalg og størrelse.
Der findes en række forskellige former for tilbehør, som kan supplere en opbevaringsseng godt. Det kunne fx være en lækker kugledyne / tyngdedyne, behagelige madrasser og polstrede gavlpuder.